Parterapi

Forholdet til vores partner er nok et af de steder, hvor vi er allermest sårbare og oftest såres, men også der hvor der er størst mulighed for udvikling og heling.


I parterapien handler det om at se nærmere på, hvad det er der nærer og udvikler rummet eller relationen i mellem jer, og hvad det er der dræner og udtørrer det.


Fokusset vil ligge på at skabe kontakt i mellem jer, så forståelsen for den anden vokser og det bliver muligt i højere grad at være den partner, den anden har brug for frem for at lave om på hinanden.


Her kan spørgsmål som "Skal vi have et barn mere?" være det, I er mest optaget af.


Eller det kan være, I tænker på, hvornår man i det hele taget går i parterapi?


Læs om individuel terapi


Hvad er terapi?

Sagt om mig af par

Alle burde gøre sig selv den tjeneste at gå til samtaler hos Dorthe. Hun formår lynhurtigt at skabe et rum fyldt med varme, tryghed og tillid, som gør, at det altid er med ro i maven at komme hos hende.

Hos Dorthe er der plads til at være sårbar uden frygt for ikke at blive samlet op igen. Ved hjælp af samtaler både sammen og hver for sig har Dorthe hjulpet os tilbage på sporet i vores parforhold.

Vi ser frem til, at vi i mange år fremover skal besøge Dorthe, når parforholdet skal til et servicetjek.

Sofie og Jacob

Lige før mit aftalte terapimøde med Dorthe er jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig har tænkt at få ud af at tale med hende, så jeg er skeptisk.


Vi er dog knap begyndt, før jeg finder ro, tryghed og tillid til Dorthe, så jeg er afslappet og oplever i forløbet en selvindsigt ift., hvad jeg med fordel kan have et særligt fokus på fremadrettet i det parforhold, jeg gerne vil tilbage til og have til at fungere rigtig godt.


Dorthe hjælper mig til at adskille, hvad der er vigtigt, jeg byder ind med, for selv at kunne trives i forholdet og for, at min kæreste og jeg skal lykkes sammen, som er det højeste ønske, vi har.


Enesamtaler og parsamtaler, vi efterfølgende har haft med Dorthe har været medvirkende til, at vi er sikre på, vi finder vejen sammen.

Jette

Vi kan varmt anbefale Dorthe.


Det har været nogle hjertevarme timer, hvor vi sammen har fundet vores vej i parforholdet.


Dorthe faciliterede et fristed, der blev skabt plads og rum til forskelligheder, og vi fik med konkrete, praktiske værktøjer gjort forskellighederne til vores fælles styrke.


Det har været en fantastisk investering i vores parforhold, og Dorthe har med sin menneskelige indsigt og hjertelighed skabt et fantastisk fristed til at udvikle os i en fælles retning.

Anne og Nicolai

Hvornår skal man gå i parterapi?

Er parterapi det sidste skud i bøssen, eller kan man godt komme med helt almindelige kommunikationsudfordringer?