Hvornår skal man gå i parterapi?

Et spørgsmål, der ofte stilles, når jeg møder nye klienter er, hvornår skal man gå i parterapi, og hvad virker det på?



For mange er parterapi lig med det sidste skud i bøssen.


  • Nu er vi så langt ud i vores konflikter og skænderier, at vi er nødt til at få hjælp for ikke at give op
  • Vi har tænkt på det mange gange, men har forsøgt at klare det selv.


Tidligt er godt

Som alt muligt andet er det nemmere at hjælpe og forandre tilstande, jo tidligere man tager livtag med dem. Præcist ligesom med sygdomme.


Jo mere, vi kan forebygge, og jo tidligere vi sætter ind med behandling, desto mere sandsynligt er det at skabe en varig forandring eller måske ligefrem helbredelse.


Parterapi kan søges uanset, hvor man er i parforholdet. Det er dog nemmere at arbejde i parterapien, hvis I kommer, mens I stadig er glade for hinanden og ønsker at bevare parforholdet.


Parterapien kan i høj grad være med til fordybe et allerede trygt forhold og skabe ny forståelse for par, der har været sammen i mange år.

 

Så hvad virker parterapien på?


Ingen emner er ikke-vigtige

Der er ikke nogle emner i parforholdet, der ikke er vigtige eller betydningsfulde at se nærmere på.


Fra de praktiske livsvilkår, vi har som ramme, der kan presse og stresse os, til sex og intimitet, til en bedre kommunikation om vanskelige emner som "Skal vi have et barn mere?" til en større følelsesmæssig forbundethed og tryg tilknytning i mellem os.


Alt sammen spiller ind på vores parforhold og er derfor relevante emner. Og alt sammen bunder og rører ved vores dybe og stærke behov for i parforholdet at vide, at du synes, jeg er okay, som jeg er, og at jeg kan stole på, at du er der for mig.

 


Der er ikke nogle emner i parforholdet, der ikke er vigtige eller betydningsfulde at se nærmere på.


Fra de praktiske livsvilkår vi har som ramme, der kan presse og stresse os, til sex og intimitet, til en bedre kommunikation om vanskelige emner til en større følelsesmæssig forbundethed og tryg tilknytning i mellem os.

Arbejdet i parterapien er langt hen ad vejen at se bag om noget af den adfærd, der er og se på de følelser, frygt og længsler, der kan ligge i vores handlinger og bebrejdelser.


Dette har en betydning, så vores kommunikaton også rummer det lag og de flere nuancer og ikke kun handlingens og det konkretes verden.


Og så som det altafgørende: at skabe kontakt i mellem de to partnere. Så vi ikke går parallelt med hinanden, men oplever os i kontakt og i forbindelse med hinanden. 


Parterapien kan være en øvebane for dette. En øvebane til at dele dybere lag med hinanden på en sårbar og ærlig måde og møde hinanden med nysgerrighed og empati i stedet for kritik eller afvisning.


Hvornår virker det?

Hvornår det virker er et svært spørgsmål at svare på, for hvad skal det virke på? Hvad er succeskriteriet for terapien? 


Noget af det, der har indflydelse på, om terapien virker, er, at begge har et reelt ønske om at bevare parforholdet, og at begge prioriterer tid og energi i at arbejde med forholdet og de nye forståelser – også mellem samtalerne.


At den enkelte tager ansvar for at forstå sin egen andel i problemstillingerne, og den effekt det har på den anden.


Så spørgsmålet om, hvad kan jeg gøre for at styrke den andens trivsel i forholdet bliver mere presserende og vigtigere end kritikken og bebrejdelserne over, hvad den anden ikke formår at give mig.


Alt dette har betydning for, om terapien virker. Ikke så vi bliver enige om alt, men så vi i forholdet formår at møde hinanden og hinandens ønsker og behov på en mere konstruktiv og kærlig måde.


At vi kan finde modet til at dele sårbarhed med hinanden og blotte os i forventning om, at vi bliver mødt af den anden med empati og omsorg.



Fire ting til refleksion, når I overvejer parterapi

Hvornår har jeg sidst investeret i mit parforhold?


Mange af os har i budgettet sat penge af til reperationer på hus og bil, men parforholdet, forventer vi, kører af sig selv.


På trods af forskellige livsfaser, nye vilkår og pres omkring os.


Hvornår har I sidst talt om, hvordan I plejer jeres forhold, og hvilken betydning kunne en investering i dette have?  


Få en ny forståelse for din partner - og dig selv


Parterapien kan være en unik mulighed for forstå din partners reaktioner, behov og længsler på en ny måde og ikke mindst forstå mere om, hvilken andel du har i dette.


Hvad kunne være den største hindring for dig i at se nærmere på dette?

Forebygge frem for at behandle


Hvad vil I vinde ved at vente? Hvad vil I kunne forebygge og skabe mere plads til ved at starte nu?


Hvad vil det værste, der kunne ske være ved at prøve parterapi?

Betydningen for børnene


Det rum der er i mellem jer er den luft jeres børn skal vokse op i og trække vejret i. Hvad kunne I ønske jer, at denne luft var præget af?


Hvordan kunne parterapien spille ind på dette? 

Typiske indre indvendinger mod parterapi



1. Så slemt er det heller ikke


Nej, ikke endnu



2. Vi burde kunne klare det selv


Det er sårbart at bede om hjælp og lukke en fremmed ind i så personligt et rum


Det vil være vigtigt for mig, at I i samtaler  føler jer trygge og mødt som dem i hver især er

 


3. Det er alt for dyrt


Det kan være en stor udgift at betale for parsamtaler


Det er en investering, og måske er det dyrere at lade være



4. Der er ingen, der skal vide, at vi har det svært


Problemer i parforholdet er noget af det, der virkelig kan isolere os fra vores omgivelser, og mange deler det ikke med deres netværk


Tænk, hvis flere gik foran i at tale om det vigtigste område i vores liv




5. Jeg orker ikke at sidde der og tale om følelser


Det kan være intenst at skulle være i samtale om følelser, og det der sker på indersiden


Men min oplevelse er, at parterapier også er nogle af de mest morsomme og rørende samtaler, som også er fulde af skønne og livsbekræftende historier



6. Jeg tror ikke rigtigt på, at det virker


Spørg jer selv: Virker det, I gør nu?


Skal vi have et barn mere?

Et svært og stort spørgsmål, som I måske ser meget forskelligt på?